På Nyt Aalborg UH etableres der samlet set ca. 4.000 kvm (netto) til forsknings- og uddannelsesfaciliteter.
Ca. halvdelen af disse er fordelt i Forskningshuset som er placeret i det, der kaldes bygning L, der er markeret på ovenstående tegning. Den resterende halvdel er placeret decentralt på tværs af hospitalet.
Forsknings- og uddannelsesfaciliteter på Nyt Aalborg UH omfatter alle fagområder, herunder den kliniske lægevidenskabelige forskning og uddannelse, sygeplejeforskning og uddannelse samt forskning og uddannelse inden for øvrige kliniske fagområder. Det betyder, at der inden for de enkelte kliniske områder, bl.a. i operationsområder, billeddiagnostikken, laboratorier, ambulatorier og i sengeafsnittene er placeret separate forsknings- og uddannelsesfaciliteter. Det gælder også faciliteter, der vil kunne benyttes til eksempelvis laboratorieforskning, direkte patientrelateret forskning, undervisning af studerende, yngre læger, post docs m.v. Der vil også fortsat være forskningsfaciliteter i Syd.
Etage
|
Funktioner
|
02
|
|
01
|
- Forskningslaboratorier
- Kontorarbejdspladser og mødelokaler
|
00
|
- NordSim - Færdigheds- og Simulationstræning/Lab
- Bibliotek
|
SUND
Mod nord etableres SUND (Sundhedsvidenskabeligt Fakultet), som Aalborg Universitet og staten er bygherre på. SUND bliver en integreret del af Nyt Aalborg UH via Forhallen, der forbinder SUND med hospitalet. En stor del af forsknings- og uddannelsesfaciliteterne placeres samlet i forskningsbygningen i to etager tæt ved forbindelsesgangen til SUND. Der vil derfor naturligt være store snitflader mellem NAU-Øst og SUND, eks. skal der laves aftaler vedrørende fælles udnyttelse af faciliteter.
Nærheden skal understøtte samarbejdet mellem universitet og hospital - og styrke forskning, uddannelse og behandling tæt på patienten
Driftskoncepter
Forskning og Uddannelse
En stærk kobling af uddannelse, forskning og klinisk drift overalt i hospitalet:
- Uddannelse og forskning skal finde sted der, hvor patienterne befinder sig i hospitalet
- Uddannelse og forskning er en synlig og nødvendig del af hospitalets drift
- Uddannelse og forskning finder sted i alle lokaler