SDCN-bygningen forventes at udgøre ca. 7.800 m2 brutto, inkl. areal til en koblingszone og forbindelse til tunnel, som skal binde SDCN-bygningen sammen med det øvrige hospitalsbyggeri.
SDCN byggeriet bliver ligeledes opført i nærhed af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Nærheden til SDCN’s tætte samarbejdspartnere både mht. forskning og mht. samarbejdende kliniske afdelinger forventes at sikre optimale rammer for at udvikle patientbehandling af højeste kvalitet på patientens præmis. Se livebilleder fra byggepladsen (Kamera Nord) her.
Bygningen opføres i 4 etager samt kælderetage og indeholder:
- Ankomstområde med reception og vente/opholdsarealer (”væreområder”).
- Behandlings- og konsultationsrum, blodprøvetagningsfunktion, røntgenfunktion, træningsfaciliteter mv.
- Undervisningsarealer, herunder undervisningskøkken.
- Forskningsfaciliteter, herunder undersøgelsesrum, laboratorium.
- Personalefaciliteter, herunder kontorer, administration, personalerum, omklædning mv.
- Grønne gårdhaver og tagterrasser på alle 4 etager.

Opførslen af Steno Diabetes Center Nordjylland er udbudt i hovedentreprise i efteråret 2020, og Region Nordjylland er bygherre. I anlægsfasen varetages bygherres interesser af Region Nordjyllands Projektafdeling, Nyt Aalborg Universitetshospital i et tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital og Novo Nordisk Fonden.
Der var otte anmodninger om prækvalifikation, hvoraf regionen har udvalgt fem ansøgere. De fem, som skal afgive tilbud, er: C.C. Contractor A/S, MT Højgaard A/S, NCC Construction Denmark A/S, Rizzani de Eccher, M. Thomsen Støtt A/S
I marts 2021 er M. Thomsen Støtt valgt som hovedentreprenør. Se pressemeddelelse
Rådgiverteamet, som er tilknyttet byggeriet, består af FRIIS & MOLTKE Architects som totalrådgiver og med Rambøll og Møller & Grønborg som underrådgivere.