Komprimatorer installeres i Servicehuset

I uge 38 er der opsat komprimatorer i Servicehusets affaldscentral i Hospitalsbyens nordlige område. Komprimatorerne skal komprimere restaffald, pap og papir fra det nye universitetshospital, når det kommer i drift.

Der bliver opsat fire ens komprimatorer inklusive lifte under halvtaget ved affaldscentralen i Servicehuset. På hver komprimator er der en tragt og en lukket port, der skal forhindre, at affald, pap og papir flyver rundt på affaldsrampen, når lifte tipper affaldsbeholdere og tømmer dem i komprimatorerne. De fire komprimatorer fylder 14 meter i bredden inklusive plads til servicering, og de er én af de mange bygherreleverancer, som projektet står for at indkøbe.

Ud over restaffald, pap og papir vil affaldscentralen også komme til at håndtere hovedparten af de øvrige fraktioner af affald, som produceres på det nye universitetshospital og af de forskellige funktioner i Servicehuset. Hele affaldscentralen bliver cirka 250 kvm eksklusive rampe, teknik og fordelingsarealer.

Opdateret