Historik

Historien kort fortalt

 

2022

  • September: En helt ny gennemgang af byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital viser, at byggeriet desværre bliver yderligere forsinket - og budgettet står til at blive massivt overskredet. Læs mere i pressemeddelelse.
  • September: Åbent hospital med 5.000 besøgende

  • Marts: Rejsegilde for nyt diabetescenter i Nordjylland. Læs mere om etableringen af Steno Diabetes Center Nordjylland.

2021

  • Juni: Familiehus på vej: TrygFonden har bevilget godt 25 mio. kr. til TrygFondens Familiehus Aalborg, der placeres i tilknytning til det ny Aalborg Universitetshospital. Forsinkelse rammer byggeriet: Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst når ikke at blive færdig til udgangen af 2021. Efter planen skulle de sidste håndværkere have forladt byggepladsen i 4. kvartal i år, men med den nuværende fremdrift er det ikke længere muligt. 

  • Maj: Region Nordjylland udbyder nyt psykiatribyggeri som OPP-projekt: Etape 2 af byggeriet af et nyt psykiatrihospital i Hospitalsbyen i Aalborg Øst bliver nu udbudt som et OPP-projekt. Denne etape af byggeriet vil blandt andet indeholde et helt nyt spiseforstyrrelsesafsnit samt en hospitalsskole for børn og unge i både psykiatrien og somatikken. 

  • Januar: Sygehus Nord solgt: Region Nordjylland har besluttet at sælge Sygehus Nord. Salget indbringer over 200 millioner kroner, der indgår i medfinansieringen af det ny universitetshospital i Aalborg Øst. Region Nordjylland styrker hospitalsbyggeri på flere fronter: Region Nordjylland følger op på uvildig gennemgang af byggeriet af det ny universitetshospital i Aalborg. Flere tiltag skal styre byggeriet sikkert i mål, og initiativer er allerede sat i gang. Mulighederne for supplerende finansiering bliver nærmere undersøgt i den kommende tid.

2020

  • November: Nedlukning får konsekvenser for hospitalsbyggeri og renoveringer: Mange firmaer kan ikke stille fuldt hold på grund af de skærpede corona-retningslinjer, der hindrer ansatte i at krydse kommunegrænser i Nordjylland. Nedlukningen får også indflydelse på renoveringsprojekter i flere af regionens eksisterende bygninger. Læs mere

  • Oktober: Aftale skal bringe hospitalsbyggeri sikkert i hus: Region Nordjylland og totalrådgiveren Indigo har aftalt vilkår, der sikrer bemanding og rette kompetencer for at kunne levere et nyt universitetshospital i slutningen af 2021. 

  • September: Hospitalsbyggeri under økonomisk pres: Byggeriet af det ny universitetshospital i Aalborg Øst skyder hastigt i vejret. Men der er samtidig kommet udfordringer til på udgifter for 250 millioner kr., som ikke er dækket ind af de tilbageværende reserver i anlægsprojektet.

2019

  • August: Første spadestik Fjernkøling
  • Juni: Rejsegilde Servicehuset 

2018

  • Kontraktunderskrivelse med Aalborg Forsyning omkring fjernkøling.

  • Rejsegilde Nyt Aalborg Universitetshospital

  • Arkitektfirma Friis og Moltke valgt som rådgiver til Steno Diabetes Center Nordjylland.

  • I marts blev der taget første spadestik til det nye psykiatribyggeri, der bliver nabo til Nyt Aalborg Universitetshospital.

2017

  • November: Licitationer på fagentrepriser på apterings- og installationsentrepriser på Ambulatoriehus, Børn og Unge, Intensiv og Foyer. Endvidere licitationer på råhus, lukning og tunnel på Servicebyen til Nyt Aalborg Universitetshospital.

  • Maj: Licitation på apterings- og installationsentrepriser på behandlerbygning og akutmodtagelse mv.

  • April: Licitation på totalentreprise i forbindelse med udflytning af Psykiatrien.

2016

  • Oktober: Licitation på luknings-, apterings og installationsarbejder på NAU.  Arbejderne i denne udbudspakke er primært fordelt på tre forskellige bygningsafsnit (sengetårne og forskningsbygning) bortset fra enkelte tværgående arbejder.

  • April: Licitation på facader til NAU. 

2015

  • Juli: Kontraktunderskrivelse med henholdsvis MT Højgaard og Jorton.
  • Juni: MT Højgaard er valgt til at udføre råhusentreprisen, og Jorton A/S er valgt til at byggepladsentreprisen.

  • Maj: Afholdelse af licitationer på henholdsvis råhusentreprise og byggepladsentreprise.

  • Forår: Projektforslag til delprojekt C (akutmodtagelse og behandlerbygning) udarbejdes i samarbejde med totalrådgiver, bygherre samt medarbejdere fra Aalborg Universitetshospital. 

  • Marts: EU-udbud på råhus - og byggepladsentreprise udsendt. 

2014

  • Efterår: Projektforslag til delprojekt B (klinikken) udarbejdes i samarbejde med totalrådgiver, bygherre samt medarbejdere fra Aalborg Universitetshospital.
  • Juni: Dispositionsforslaget er præsenteret for Regionsrådet, og arbejdet med at projektere servicebyen er begyndt. Entreprenør MJ Erikson A/S er valgt til at udføre etape 2 af de indledende arbejder.

2013

  • December: Byggeprogrammet er godkendt af Regionsrådet, og arbejdet med at detaljere projektet yderligere bl.a. i forhold til placering af funktioner og indretning af rum er gået i gang.
  • Oktober: Første spadestik til Nyt Aalborg Universitetshospital. Ekspropriationsprocessen er afsluttet. Nedrivning af de eksisterende bygninger på det eksproprierede areal er i gang og forventes færdig i maj 2014. A/S Mortensen og Nymark, GPP A/S, Scandi Byg A/S er valgt som entreprenører til at udføre etape 1 af de indledende arbejder.
  • Forår: Byggeprogram, hvori krav og ønsker til byggeriet er beskrevet, udarbejdes i samarbejde med totalrådgiver, bygherre samt medarbejdere fra Aalborg Universitetshospital.
  • April: Rådgivningsvirksomhed COWI er valgt til at udføre geotekniske undersøgelser mv. på området, hvor det nye universitetshospital skal bygges. Rådgiverfirmaet Niras er valgt som byggeledelse for Nyt Aalborg Universitetshospital.

2012

  • Ekspertpanelet har i januar 2012 indstillet til Regeringen, at Region Nordjylland får endeligt tilsagn om statslig medfinansiering fra Kvalitetsfonden indenfor en samlet investeringsramme på 4,1 mia. kr. Pengene skal finansiere byggeriet af det nye universitetshospital i Aalborg Øst.
  • Konsortierne Indigo og CuraVita vælges til at gå videre til forhandlingsrunde i arkitektkonkurrencen, hvor de kan forbedre og tilpasse deres forslag. Læs mere om vinderprojektet.
  • Regeringen har i marts 2012 givet sit endelige tilsagn til, at Region Nordjylland får 4,1 mia. kr. til Nyt Aalborg Universitetshospital. I Regeringens svar er der beskrevet, hvilke betingelser regionen skal opfylde i løbet af projektperioden for at få udbetalt pengene.
  • Regionsrådet har i juni 2012 udpeget vinderprojektet. Det bliver Konsortium Indigo, der vinder - og bliver totalrådgiver for byggeriet af det nye hospital.

2011

  • Regionen udarbejdede en projektbeskrivelse i forhold til den nye ramme på 4,1 mia. kr. og sendte i efteråret 2011 en ansøgning om endeligt tilsagn på dette beløb. Materialet til ansøgningen indeholder en beskrivelse af hvilke funktioner, der bliver på Aalborg Universitetshospital, Syd. I materialet er der også en beskrivelse af samspillet mellem de fremtidige funktioner på Aalborg Universitetshospital, Syd og Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst.
  • September: Regionsrådet godkender seks konsortier til at deltage i arkitektkonkurrencen.

2010

  • Region Nordjylland fik i 2010 mulighed for at søge om flere midler til etablering af Aalborg Universitetshospital. Regionen søgte om 5 mia. kr. til nybyggeri og sendte yderligere baggrunds- og ansøgningsmateriale til Ekspertpanelet den 1. juni 2010.
  • Regionen modtog i november 2010 et foreløbigt tilsagn på 4,1 mia. kr. fra Regeringen.

2009

  • I begyndelsen af 2009 fulgte Regeringen en indstilling fra ekspertpanelet, der anbefaler en udbygning af Aalborg Universitetshospital, Syd. Dengang gav Regeringen et foreløbigt tilsagn på 3,2 mia. kr.
  • Region Nordjylland fik i foråret 2009 mulighed for at komme med yderligere dokumentation for de gener og den økonomisk betydning, der ville være ved udbygning af Aalborg Universitetshospital, Syd i forhold til et nybyggeri i Aalborg Øst.
  • Samtidig skulle Regionen præsentere en analyse vedrørende de trafikale konsekvenser.
  • Herefter ønskede Ekspertpanelet en vurdering af mulighederne for at forkorte byggeperioden ved udbygning af Aalborg Universitetshospital, Syd. Regionen blev også bedt om at vurdere alternativer til, at kræftbehandlingen fortsat skulle foregå på Aalborg Universitetshospital, Syd, hvis regionen samtidig byggede et nyt sygehus i Aalborg Øst.
    I oktober fik regionen godkendelse fra Ekspertpanelet om, at de 3,2 mia. kr. kan anvendes til nybyggeri i Aalborg Øst.

Opdateret