Forskningshuset

På Nyt Aalborg Universitetshospital etableres der samlet set ca. 4.000 kvm (netto) til forsknings- og uddannelsesfaciliteter.

Cirka halvdelen af forsknings- og uddannelsesfaciliteterne i Hospitalsbyen er placeret i Forskningshuset (også kaldet bygning L). Den resterende halvdel er placeret decentralt på tværs af hospitalet. 

Forsknings- og uddannelsesfaciliteter på Nyt Aalborg UH omfatter alle fagområder, herunder den kliniske lægevidenskabelige forskning og uddannelse, sygeplejeforskning og uddannelse samt forskning og uddannelse inden for øvrige kliniske fagområder. Det betyder, at der inden for de enkelte kliniske områder, bl.a. i operationsområder, billeddiagnostikken, laboratorier, ambulatorier og i sengeafsnittene er placeret separate forsknings- og uddannelsesfaciliteter. Det gælder også faciliteter, der vil kunne benyttes til eksempelvis laboratorieforskning, direkte patientrelateret forskning, undervisning af studerende, yngre læger, post docs m.v.  Der vil fortsat også være forskningsfaciliteter på Hobrovej.


Fem facts om Nyt Aalborg Universitetshospital og forskning

  1. Nærmeste nabo bliver AAU SUND på 22.500 m2.
  2. Der er forbindelse til hospitalet via fælles område kaldet Koblingszonen.
  3. Byggerierne er designet til at samle akademisk praksis og klinisk forskning.
  4. Forskning er en integreret del af hospitalets drift.
  5. Målet med forskningen er ny viden, der fremmer forebyggelse og behandling.


Oversigt over Forskningshusets placering af funktioner

Etage                                                                                                                                        Funktioner                                                                                                                                                    
02
  • Klinisk Mikrobiologi
01
  • Forskningslaboratorier
  • Kontorarbejdspladser og mødelokaler
00
  • Nord SIM-, Færdigheds- og Simulaionstræning/Lab 
  • Bibliotek

 

SUND

Mod nord er SUND (Sundhedsvidenskabeligt Fakultet) etableret. Aalborg Universitet og staten var bygherre på projektet.

SUND bliver en integreret del af Nyt Aalborg Universitetshospital via en fælles forhal, der forbinder SUND med hospitalet. En stor del af forsknings- og uddannelsesfaciliteterne placeres samlet i forskningsbygningen i to etager tæt ved forbindelsesgangen til SUND. Der vil derfor naturligt være store snitflader mellem hospitalet og SUND. Eksemplevis skal der laves aftaler vedrørende fælles udnyttelse af faciliteter.  

Nærheden skal samtidig understøtte samarbejdet mellem universitet og hospital og dermed styrke forskning, uddannelse og behandling tæt på patienten.

Du kan læse mere om SUND via linket her: Om SUND - Aalborg Universitet (aau.dk)

Opdateret