Når cyklotronen kommer i drift, giver den personalet en række nye kort på hånden. Først og fremmest sikrer den leverance af radioaktive sporstoffer, der kommer ind i patienter, som skal skannes og have stillet præcise diagnoser af kræft, metastaser samt kontrol og behandling.
Cyklotronens produktion af sporstoffer kommer med tiden også til at styrke udredning af prostatakræft, neurologiske sygdomme som demens og Parkinson, hjertesygdomme og øger også mulighederne for forskning.
- I dag køber vi vores sporstoffer i Aarhus fra hospitalet i Skejby, og er der driftsstop i Aarhus, kan vi ikke gøre noget og må aflyse skanninger af patienter i kræftpakkeforløb. Med vores egen cyklotron undgår vi den situation. Vi kan også få stop, når vi selv fremstiller sporstoffer, men vi er meget bedre i stand til at hurtigt at komme på banen igen, siger chefbioanalytiker Claus Michno, nuklear medicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Gemt bag metertykke betonvægge
På grund af det radioaktive indhold i sporstofferne, bliver cyklotronen støbt inde bag betonvægge, der er over 2 meter tykke og kan holde strålingen tilbage. Døren består af indkapslet beton, der kører på skinner ved hjælp af en motor.
Bunkeranlægget er desuden sikret med sluseanlæg og opsamlingssystemer – for eksempel af patienternes urin – som betyder, at sporstofferne først sendes videre til hospitalets renseanlæg, når radioaktiviteten er faldet så meget, at den ikke udgør nogen sundhedsrisiko.
De ansatte, som skal arbejde i laboratoriet med fremstilling af sporstofferne, bliver også godt beskyttet,. Selv om de kan udsættes for en lidt højere dosis end alle andre uden for laboratoriet, så ligger strålingen stadig under det niveau, som eksempelvis piloter og flypersonale til daglig modtager fra kosmisk stråling.
I den kommende tid skal bunkeranlægget bygges færdig, og så venter en længere periode med test, tilretninger og godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen og Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Om cyklotronen
Cyklotronen er et apparat, der er i stand til at sætte fart i partikler, så de nærmer sig lysets hastighed. Med den hastighed rettes partiklerne mod eksempelvis et ilt-atom og smelter sammen, så det bliver til et radioaktivt fluor-atom. Det radioaktive atom kan derefter sættes ind i et sukkermolekyle. Når det sprøjtes ind i kroppen på en patient, vil sukkerstoffet blive omsat meget mere i et kræftramt område af kroppen end i resten af kroppen - og bliver synligt i skanningen.
I juni 2023 ankom det første grej – Hot Cells - hvor syntese af sporstofferne foregår efter processen i cyklotronen. Hot Cells er store blyafskærmede kamre, hvor personalet ved hjælp af automatik styrer produktionen. Der anvendes lange tænger til at flytte de glasampuller, der produceres. Inden de sendes videre til medicinsk brug i skanning, laves der kvalitetskontrol på sporstoffet.
Indkøb af cyklotron og Hot Cells er en leverance til over 30 millioner kr. I øjeblikket køber Region Nordjylland sporstofferne i Aarhus. På årsbasis er det en udgift på ca. 6 millioner kr.Nye kort på hånden i diagnosticering
Cyklotronen, som apparatet hedder, er netop ankommet til hospitalet og trukket igennem tunnelsystemet ind i et bunkerlignende rum i kælderen, hvor den skal gemmes for omverdenen, fordi der arbejdes med radioaktive stoffer.