På Nyt Aalborg UH etableres der et samlet Ambulatoriehus, som er placeret i den nordøstlige del af hospitalet.
Ambulatoriehuset indeholder 104 ambulatorierum og 30 dagpladser fordelt på tre niveauer (etage 00, etage 01 og etage 02). Ambulatoriehuset ligger i den nordøstlige del af hospitalet (bygning M). Adgang til bygningen sker gennem forhallen, hvor der er etableret fælles venteområde og reception til ambulante patienter, til patienter til den centrale fysio- og ergoterapi, til endoskopifunktionen og prøvetagningen.
Til Ambulatoriehuset er der i forhallen etableret et fælles centralt venteområde. I venteområdet er der fælles reception, hvor patienter til de 18 specialer, prøvetagningen, fysio- og ergoterapien samt endoskopienheden skal ankomstregistrere sig og vente til de bliver kaldt til de mindre decentrale venteområder i Ambulatoriehuset.
Udover antallet af ambulatorierum og dagpladser i ambulatoriehuset i Nyt Aalborg UH vil en tilsvarende andel forblive på hospitalets sydmatrikel i en længere årrække. På sigt flyttes al ambulatorievirksomhed til Øst.
Ambulatoriefællesskaber
Det er besluttet, at ambulatorierum og dagpladser fordeles i ambulatoriefællesskaber og ikke pr. det enkelte speciale. Den kliniske drift skal derfor planlægges og afvikles i specialeenheder. Dette skal blandt andet være med til at sikre en fleksibel anvendelse af kapaciteten, også på tværs af specialer.
Til at understøtte planlægningen og arbejdet i ambulatoriefællesskaberne arbejdes der ud fra en forudsætning om, at booking standardiseres og at der i højere grad bookes på tværs af specialer og på flere parametre (eks. på patienter, rum, personale, udstyr mm.).
Ambulatoriefællesskaberne er sammensat ud fra en række hensyn, bl.a. at ambulatoriefællesskaberne så vidt muligt skal følge indplaceringer i sengekryds, fysiske hensyn i Ambulatoriehuset i øst, f.eks. specialrum med nagelfast udstyr.
Etage
|
Funktioner
|
02
|
- Amb for Neurologi og Neurofysiologi
- Amb for Neurokirurgi
- Amb for Øre-, Næse-, og Halssygdomme
- Amb for Endokrinologi
- Amb for Infektionsmedicin
- Amb for Arvelige Sygdomme
- Anæstesitilsyn
- Kikkertundersøgelser og sammedagskirurgi
|
01
|
- Amb for Graviditet og Fødsel
- Amb for Nyre- og Urinvejskirurgi
- Amb for Ældremedicin
- Amb for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
- Amb for Mave- og Tarmkirurgi
- Amb for Brystkirurgi
- Amb for Plastikkirurgi
- Anæstesitilsyn
|
00
|
- Prøvetagning og EKG
- Fysio- og Ergoterapi
- Amb for Graviditet og Fødsel
- Amb for Nyre- og Urinvejskirurgi
- Amb for Ældremedicin
- Amb for Lungemedicin
- Amb for Hjertemedicin
- Amb for Hjerte- og Lungekirurgi
|