Retspsykiatrisk Afdeling
Retspsykiatriens to sengeafsnit ligger i terræn, og hvert afsnit har 12 sengestuer, hvoraf en sengestue er for patienter med særlige behov. Det ene sengeafsnit (S9) har to skærmede områder, og det andet sengeafsnit (S10) er disponeret med et skærmet område. Personalefaciliteter deles mellem de to sengeafsnit.
Der er adgang til gårdrum for alle skærmede områder, og patienterne i hvert sengeafsnit har adgang til et ydre gårdrum og et indre gårdrum. Som en del af indretningen er der etableret både udendørs og indendørs aktivitetsmuligheder for patienterne.
Det Retspsykiatriske Ambulatorium er placeret over sengeafsnittene på 3. etage og herfra er der direkte adgang fra/til sengeafsnittene. Ambulatoriet består af venteområde, behandlerrum, samtalerum, kontorer/møderum, sekretariat og personalefaciliteter.
Pårørende og patienter får adgang til sengeafsnittene gennem en selvstændig indgang med porttelefon og sluse. Der er desuden adgang via en vognsluse for politi og andre transporter.
Udover slusen ved den fælles indgang er der separate sluser til de 2 sengeafsnit.
Fælles opholdsrum
Opdateret