Kontoret fungerer som Projektafdelingens sekretariat og løser generelle sekretariats- og økonomiopgaver m.m.
Sekretariatet betjener de administrative og politiske grupper i projektorganisationen. Kontoret er også sekretariat i relation til seminarer, studieture og andre arrangementer.
Det nye universitetshospital er finansieret af Kvalitetsfondsmidler. Det betyder, at der er en række krav til økonomistyring og aflæggelse af regnskab. Sekretariatet varetager økonomistyring af alle Projektafdelingens anlægsprojekter.
En anden stor opgave for kontoret er at sikre en god kommunikation både internt og eksternt om arbejdet med det nye universitetshospital.
Endvidere varetages ejendomsadministration i relation til:
- Udlejning af funktionærboliger i Aalborg hovedsageligt til læger under uddannelse
- Drift og udlejning af Dronninglund Sygehus og sundhedshuse i Pandrup, Hurup, Jammerbugt, Nykøbing, Brønderslev og Sæby
- Salg af ejendomme, som er udfaset af driften.